tirsdag, juli 03, 2007

Invisible

Jeg har været meget fascineret af en ung pige jeg har set i restauranten flere gange her på hotellet. Lille og væver, med en ryg så rank som ejede hun hele verden, iklædt en af de her langærmede, lange kjoler, nogle muslimske kvinder bruger ud over deres tøj, og med et tørklæde helt i blonde, som lod det forreste hår titte ud. På hendes ryg stod med store, hvide, "håndskrevne" bogstaver: "If you were invisible for a day, what would you do?"

I dag på konferencen har jeg været overrasket og imponeret over at se seks kvinder og to mænd på talerstolen. Tre af kvinderne med muslimsk hovedtørklæde og lange kjoler eller sæt i matchende, smarte farver og mønstre. Usynlige er de i hvert fald ikke.

Jeg kunne godt ønske mig at være lidt mere usynlig. Det er ligesom at være musunguen, der bliver hele tiden lagt mærke til hvad jeg gør, ikke noget med at falde i med tapetet. Men heldigvis har jeg fået rigtig godt selskab nu af Bo og hans søde kone samt et par stykker til, der er gode til engelsk og har lyst til at snakke. Så nu får jeg forklaringer om mad, sprog, vaner osv. Det er rigtig godt.