Mad, mad, mad

Maden er en fornøjelse her i Malaysia. Malaysisk, kinesisk og indisk mad findes overalt, også med blandingsvarianter. De går op i mad, og de taler om mad. I sådan et gadekøkken kan man få et måltid, der både kulinarisk og sundhedsmæssigt distancerer al fastfood jeg har set i Danmark med adskillige længder - for 3 RM. En femmer.
Jeg har fået god hjælp til at finde ud af hvad det er jeg har spist, de sidste dage. F.eks. har jeg fundet ud af at der ikke er noget der bliver kaldt "hot" eller "spicy" på et spisekort. Man kender vel retterne og ved hvor stærke de er. Hvis der f.eks. står sambal, er det stærkt.

Jeg kan lide det meste. I dag har jeg f.eks. fået fisk i sur-sød sauce, kulsort soyakylling med tørret chili, æg i sambal-sauce og satay-spid (kød) med peanutsauce fra hotellets buffet.

Der er også et stort bord med forretter, men det er jeg ikke ubetinget begejstret for alt sammen. Det er lækkert og fint anrettet, meeeen....
De to her vil jeg godt advare imod. Den første indeholder tørrede fisk, nogle af de små fyre man kan se i poserne på mit billede fra Kuah. En meget speciel smag, det skal selvfølgelig prøves, men helst ikke hver dag. Den anden advarede mine lokalkendte bekendtskaber faktisk imod. Det er stærkt, siger de, og man kan lugte det når man tisser. Ligesom asparges, bare meget værre. Så den holdt jeg mig fra.



Til gengæld har jeg lært at spise rambutan. Alle kvinder her elsker rambutan, tror jeg. De smager også dejligt her, slet ikke den intetsigende frugt jeg har fået i Danmark.

Der er altid frisk frugt på dessertbordet. Desuden kager og budding-agtige ting og geleer med forskellig frugtsmag og gerne lidt farvestoffer, så det ser festligt ud. Somme tider meget godt, somme tider for syntetisk. Forleden til frokost var der sagosuppe med bananer, kokosmælk og palmesukker - jeg fik opskriften af en indisk pige mens jeg spiste. Det var faktisk godt.

Det mest interessante har næsten været de kager og småting, der har været på bordene i the-pauserne i mødeprogrammet. Små forårsruller med chilisauce til, dybstegte kager med frugt- eller kødfyld (altid en overraskelse), kombinationer med "sticky rice" og budding-gelé og ikke mindst forskellige slags rismel/kokosmælk-gelé/budding (ret stiv) med frugtfyld, pakket i pandam-blade. Jeg måtte jo selvfølgelig smage på det hele og fandt ikke noget jeg ikke kunne lide.

Jeg har næsten ikke spist brød og mælkeprodukter her, og slet ingen ost. Sjovt at det er så nemt at undvære noget der normalt fylder så meget.