Moderne Malaysia

Malaysia har sat sig det mål at man vil træde ind i de industrialiserede landes kreds i 2020. Der er sat fart på den økonomiske udvikling, og hele samfundet er gennemsyret af fremskridtets begejstring, lidt ligesom Danmark var for 50 eller 100 år siden. Hurtigere, nyere, mere moderne og højteknologisk er plusord i Malaysia. Kuala Lumpurs store stolthed er "Twin Towers", som er 452 meter høje og opført i stål og glas; da de blev opført i 1996, var de verdens højeste bygninger. Technomusik og vestlig pop er populært, og alle opfordres til at lære engelsk for at være med fremme i globaliseringen.

Samtidig er det malaysiske samfund utrolig hierarkisk, og titler, former, strukturer og status er meget vigtigt. I aftes ankom den danske ambassadør - han havde forsøgt at sige at han bare ankom uofficielt, men den gik ikke. Der var arrangeret en hel lille forestilling med trommer og dans i anledning af hans ankomst, og jeg fik lært at jeg skal have mit kamera på mig hele tiden.

Jeg har netop fået programmet for aftenens konference dinner, og jeg måtte have en af mine mere lokale venner til at forklare mig hvad det var. Først ankommer gæsterne, og derefter er der afsat 5-10 minutter til ankomst for hver af VIP'erne. Det går der så en halv times tid med, inden der er udveksling af gaver og velkomsttale. Tilsyneladende samme show når de går igen, dog nu uden gaver.

Jeg spiste aftensmad med Bo og ambassadøren i aftes, og ambassadøren spurgte nervøst om der var store officielle gaver, for det har han ikke plads til i sin bagage. Bo berogligede ham, og han fortalte om de fantastisk mange forskellige udgaver af Twin Towers han har. Bo fortalte også at de havde inviteret First Minister for staten her, men han ville ikke komme. Den nationale ressortminister kommer nemlig også, og så kan de ikke finde ud af etiketten - hvem skal gå først ind ad døren, og hvem skal sidde i den midterste stol?