Strålende møgdag

Det startede som en rigtig møgdag. På motorvejen var normalsituationen vendt tilbage, og dér i køen opdagede jeg at jeg havde glemt min mobiltelefon. Og glemt at tage min medicin til morgenmaden. Senere gik det op for mig at jeg også havde glemt madpakken. Signe havde til gengæld glemt sit nikotintyggegummi, så hun begyndte at blive irritabel nede på 4. sal.

Heldigvis nåede jeg på apoteket i frokostpausen, så jeg fik indhentet min medicin og reddet Signes kolleger.

Efter arbejde skulle jeg lige i Ikea og bytte nogle opbevaringsglas med defekt pakning og stod i kø i returafdelingen i over en halv time. Derefter laaaang kassekø. En time om at bytte to glas! Imens var Erik punkteret i Espergærde, så jeg var kun lige inde at vende derhjemme kl. 19 og fortsatte op efter ham. Og han var sur. Det er han altid når han er punkteret.

Alligevel var det en strålende dag. Jeg fik set min gamle ven Alex, som har været syg, og som jeg ikke har set meget, meget længe. Og jeg er fuld af energi og godt humør efter to portioner blod i mandags og kor i går. Når alt kommer til alt, var det slet ikke en møgdag alligevel.