Negerpuddel på skadejagt

Jeg arbejdede hjemme i går, og min lille sorte hund ville ud i haven. Godt så, det kom den. Pludselig så jeg dyret fare af sted ned gennem haven - noget der ofte sker når der går noget forbi som der skal gøs ad. Men lyden udeblev, så jeg måtte kigge efter hvad det var. En skade flaksede lavt gennem haven med hunden tæt bag sig. Jeg tænkte åh nej, hvad nu, men skaden lettede pludselig og fløj op i et træ. Hunden kiggede efter den men opgav og snusede videre rundt i haven.

Indtil den dumdristige skade pludselig sad i græsplænen og hakkede igen. Hund efter den, rundt i haven et par gange i lav højde, op i et træ. Jeg var alvorligt bange for at det skulle ende med død skade og fjer i hele haven. Alligevel gik der ikke lang tid inden skaden igen sad i græsplænen - indtil hunden opdagede den og jagtede den et par omgange igen. Skade op i træ, hund hoppe op og forsøge at nå den uden held. Så må man hellere gø lidt ad den. Det var her jeg begyndte at grine. Skade ned i græsplænen, hund efter, rundt i haven i fuld fart, skade op i træ, hund snydt igen. Hund op på terrassen, skade ned bag den, hopper lidt nærmere og kigger på halen som om den vil til at nappe i den, så bliver skaden opdaget og tager igen en omgang i flaksende lav flugt inden den lander på hegnet, hvor den i god sikker afstand kan kigge ned på hunden, som til gengæld hopper op og gør ad den.

Den drillesyge skade fortsatte, og min søde hund hoppede på den hver gang. Jeg fik dagens bedste grin. Til sidst ville Nellie bare ind, og skaden - ja den fløj sin vej.