Paris

Det var nu slet ikke nogen dårlig idé med sådan en tur til Paris. Jeg elsker at rejse med manden jeg er gift med.

Fik vi set noget? Ja da.

Fik vi gået nogle kilometer? Ja!

Fik vi noget ordentligt at spise og drikke mon?
Det var Paris, dumt spørgsmål.

Nå, søndag hvor vejret var godt, glemte jeg kameraet på hotelværelset og nød sejlturen, botanisk have og mynteteen i moskéens gårdhave. Samt manden i mit liv.

Flaskevand

Der er kun én fornuftig grund til at købe vand på flasker: Det er hvis man har brug for flasken. Men helt ærligt, hvis du har brug for en flaske, hvorfor så ikke købe én med et mere interessant indhold end gammelt vand?

Vand på flaske er en fødevare. Derfor kontrolleres det efter reglerne for fødevarer. Lovgivningen tager udgangspunkt i at du har et valg: Hvis du er utilfreds med kvaliteten, så køb noget andet.

Vand fra hanen er et grundlæggende livsvilkår. Derfor er der særlige regler for postevand og en særlig skrap kontrol af det. Grænseværdierne er lave - de er sat sådan at du kan drikke vandet hver eneste dag i dit liv. Og kontrollen er en hel del hyppigere end for flaskevand.

Masser af vand på flasker vil ikke kunne komme igennem den kontrol der gælder postevand fra vandværket. En spøgefugl på et kommunalt vandværk hældte engang en flaske købevand på en prøveflaske og sendte det til laboratoriet. Han fik besked på at lukke den boring omgående!

I København kan postevandet godt lugte af klor, og det får mange til at købe vand på flaske. En bedre og billigere løsning er at sætte en kande postevand i køleskabet. Klorlugten er væk efter en times tid.

Og hold så op med at købe underlige små dimser til at sætte på vandhanerne eller poser med mineraler til at komme i vandet for at rense det. De er beregnet til de steder hvor vandet i hanen ikke er i orden. De burde simpelthen være forbudt i Danmark, men i den frie handels hellige navn....

NÅ, så fik I det foredrag om vand. Øh det første foredrag om vand ;-)

Marathonløberen

Her er han, marathonløberen. Nr. 4237.

Ja, han gjorde det. Tid: 4.11.

Der er vist ingen grund til at sige mere end det.

Min cykel virker!

Det er en rigtig god cykel jeg har, den klarede hele turen hjem i går. Med mig på, endda!

Nej, helt ærligt, jeg er lidt stolt af mig selv. Jeg målte ruten op i aftes, 24,5 km. Det regnede ind imellem, men det gjorde ikke så meget. Lidt vigtigere var det nok at jeg havde vinden i ryggen.

Så er det bare at blive ved. Jeg trives bare så godt med at slippe for den daglige tur med bilen - og togturen giver mig lidt ro. Så kan det godt være det tager lidt længere tid, men efterhånden får jeg jo lært tiderne udenad, så jeg få det hele til at passe.

Forleden mødte jeg min gamle ven Bjarne på vej hjem i toget. Han ville slet ikke snakke, for han havde tænkt sig han lige skulle bruge den fred og ro der er i toget til at få stillet en differentialligning op for hvor langt væk en vanddråbe skal falde fra vandløbet for at den tager turen ned omkring grundvandet. Vi snakkede en del, men han klarede alligevel differentialligningen. Jeg forstår stadig ikke der er nogen der kalder mig for en vandnørd.

Detektiv

Jeg tror sørme min datter har været forbi en tur. Og hvordan kan jeg så få den idé?

Tjah, da jeg kom hjem, stod solbærsaften fremme på køkkenbordet, symaskinen stod fremme, der lå noget afklippet stof på klavertaburetten, et målebånd og et skrædderkridt på stuegulvet og et stykke pap og en tom plasticpose i lænestolen.

Nåh ja, hun sagde jo også at hun ville komme forbi og hente et par ting og sy nogle gardiner. Så er det nok det.

Håber gardinerne ser fine ud?

Teori og praksis

Teori er når man forstår alt, men ingenting fungerer.
Praksis er når alt fungerer, men man forstår ikke hvorfor.
Jeg kombinerer teori og praksis, så hos mig fungerer ingenting, og jeg forstår ikke hvorfor...

Jeg er rigtig god til at forstå alting. F.eks. ved jeg hvor vigtigt det er med motion, så det går jeg virkelig ind for. Så meget, at jeg somme tider har held til at bilde mig ind at jeg faktisk dyrker en masse motion. Det gør jeg ikke.

Jeg har også masser af forstand på at skille arbejde og fritid ad; man skal passe på ikke at stresse sig selv, sørge for at holde ordentligt fri med familien osv. Det kan jeg holde lange foredrag om. Men det gælder nok kun de andre, ikke mig.

I det hele taget er jeg rigtig klog på livet. Teoretisk set, i hvert fald. Se bare, jeg har endda selverkendelse.

Smukke blomster

Der er nogle ting her i tilværelsen der er svære at forstå. Såsom hvad der er pænt og hvad der ikke er pænt. Mælkebøtter i græsplænen er ikke pænt. Fine gule kvaster på min Japonica-busk er pænt. Men se lige på de her to billeder, hvis du nu ikke vidste noget om blomster, ville du så være i stand til at gætte hvilken af dem der var pæn, og hvilken der var ukrudt? Nej, vel?

Jeg har en mistanke om at det der er nemt at få til at gro, er defineret som ukrudt, og det der er svært at få til at gro, er kulturplanter.

Før i tiden elskede jeg mælkebøtter for deres muntre gule blomster, som var i stand til at komme op hvor som helst.

Men nu har jeg fået et barn der er allergisk over for mælkebøtter, så nu kravler jeg rundt og stikker dem op af græsplænen ligesom alle de andre. Suk.

X-amenstid

Nu går der sørme læseferie i den her i omegnen. Brormand fejrede veloverstået skriftlig spansk og kom tidligt hjem. Før jeg stod op, det synes jeg er tidligt om morgenen.

Men fire unge der går til afsluttende eksamener er faktisk en del. Godt nok har Jappy jo forladt mig, men vi følger nu nok lidt med alligevel - studentereksamen på fuldt pensum er ikke for kyllinger. Jappy er ikke en kylling.

Og den lille stodder er jo på efterskole. 9. klasses afgangseksamen er barnemad for sådan en kvik unge, det er kun et spørgsmål om gennemsnittet skal være 1- eller 2-cifret. Dovenskaben taler for det første, men forfængeligheden for det andet. Næh, vi er meget mere spændte på at se ham løbe marathon den 21.

Og vores amerikaner (det kan han ikke lide vi kalder ham) skal "til eksamn i dænsk" i morgen. Ham er jeg nu heller ikke bekymret for, selvom jeg tror han skal være lidt heldig for at få det "A", han går efter.

Jeg går ikke til eksamen, men jeg deltager i konkurrencen om hvem der bestiller mest. Arbejdet kræver mig, men jeg har det heldigvis sjovt. Så må jeg jo holde fri på et andet tidspunkt.

Vi cykler

Jeg har været rigtig god og tilmeldt mig Vi Cykler til Arbejde. Jeg har også lovet mig selv, at bilen skal blive i carporten hele maj måned. Det bliver i hvert fald ikke mig der tager den ud og lufter den.

I dag har jeg cyklet næsten 20 km, og det var ikke nær så hårdt som jeg frygtede. Så får vi se hvordan benene har det i morgen.

Men jeg har også måttet leve med et par dage uden cykel på grund af min rundrejse i Jylland. Til gengæld fik jeg lige kigget lidt på Vesterhavet i går. Huh, det var sommer der!

Hjemmefra

Udløbet fra Tissø, henholdsvis 14. marts og 3. maj.

Er det ikke hårdt når éns unger begynder at flytte hjemmefra?

Det spørgsmål har jeg stillet mig selv mange gange de sidste 20 år. Og jo, det har jeg troet at det var.

Men de små pus bliver jo store efterhånden. Min lille Jappy flyttede torsdag aften, og jeg har det bare så fint med det. Hun kan da sagtens klare sig selv, ja faktisk synes både hun og jeg at hun trænger til at klare sig selv. Jeg slipper for at forholde mig til om jeg synes hun forvalter sin tid og sine talenter fornuftigt, og hun slipper for at høre min mening om det.

Hun skal i øvrigt til AFRIKA! Kursus starter 6. august, og to uger senere smutter hun - mindst fire måneder. Det har hun drømt om så længe, hvor jeg dog under hende det! (Så får vi se om ikke jeg trods alt har ondt i maven når hun tager af sted?)

Marcipanbarnet

Jeg har lige besøgt min lille niece. Hun er snart fire måneder nu, og det er næsten tre uger siden jeg har set hende sidst. Det er utroligt som sådan en lille stump kan udvikle sig på små tre uger!

Man skulle ikke tro sådan et lille barn kunne have humor, men det har hun. Der skal ingenting til, så klukker og hviner hun af grin. Sådan en lille stump kan faktisk få en faster til at opføre sig fuldstændig åndssvagt.

Og så er hun altså en ualmindelig lækker lille (fed!) marcipanbaby. Se selv på billedet her, som godt nok er helt fra 16. april.

Randmoræner

Det er utroligt som der er randmoræner alle vegne. Det er ikke altid man kan få øje på dem. F.eks. er den bakkeø der ligger ved Skærbæk, en nederoderet randmoræne fra Saale. Hvem ville have troet det? Det er noget værre rod, for den er måske nok nederoderet på oversiden, men der er jo ikke nogen der har været nede og lægge lagene på plads indeni.

Jeg lærer altid noget nyt om geologi når jeg har været på besøg i Sønderjyllands Amt.

Sommeren kom i dag

Jeg var lige inde og prøve den gule kjole med blomsterne på i går, den passer mig nu. Det har den da vist aldrig gjort før. Så benene fik en gang selvbruner til morgen (så kan vi altid diskutere om den klær mig).

Men jeg glemte at tage sandaler med, og hele dagen har jeg bare kørt bil og været til møder. De næste to dage bliver ligesådan. Jeg kom lige udenfor i frokosten i dag, hvor var det DEJLIGT. Jeg har også taget billeder af Vestsjællandske landskaber på vejen vestpå, måske kommer der sådan ét op en af dagene - hvis de blev gode. Vi får se.

Uh, det er næsten ikke til at bære at vejret endelig arter sig, og så sidder jeg inde og kukkelurer. Bare det holder til weekenden!

Døgnforlænger

Der er alt for meget jeg vil.

Jeg vil arbejde en hel masse, for det er sjovt, og jeg har lovet en masse, så egentlig er jeg nok også nødt til det.

Jeg vil lave min keramik, for vi er lige allersidst på sæsonen, og jeg har en stor bunke der skal glaseres. Jeg har slet ikke glaseret noget endnu!

Jeg vil ud i min have og ordne og rode og regere. Ukrudtet gror som ukrudt, og det er NU frøene skal i jorden hvis mine egne planter skal have en chance. Bare lidt squash skal vi have i år, og måske persille. Mere gider jeg ikke luge.

Jeg vil også have noget mere motion. Ud og cykle, nu hvor vejret er så dejligt.

Og så alt det sædvanlige. Hvis der er nogen der ser en ledig døgnforlænger, så sig lige til!

1. maj

Majdagen i Fælledparken er blevet til et underligt sammensurium af gamle fagforeningsfolk, politiske opportunister og fordrukne teenagere. Det er sikkert det samme andre steder.

Det er uhyggeligt, så historieløse vi er. Fagforeningerne melder om faldende medlemstal, sikkert mest fordi medlemmerne dør, og de unge ikke melder sig ind. Mange ved måske slet ikke hvad sådan en fagforening er til, men betragter den egentlig mest som en art forsikring.

Selvfølgelig skal vi ikke have fagforeninger som en slags museum over vundne arbejdskampe. Der er også noget galt i den måde, fagbevægelsen hytter sine - de arbejdsduelige - og lader resten sejle i deres egen sø. Men hvad skal vi så?

Solidaritet lader i hvert fald til at være gået af mode.