Ikke mere ynk

Jeg fik det nødvendige lille skub i onsdags. Det er bare at komme i gang, sagde min student. Han har vundet OL-guld, så han må jo vide det, tænkte jeg. Fredag tog jeg cyklen med på arbejde igen og ja: JEG CYKLEDE HELE VEJEN HJEM! 25 kilometer. Hvor er jeg GLAD! Endelig føler jeg mig hjemme i min egen krop igen.

Strålende møgdag

Det startede som en rigtig møgdag. På motorvejen var normalsituationen vendt tilbage, og dér i køen opdagede jeg at jeg havde glemt min mobiltelefon. Og glemt at tage min medicin til morgenmaden. Senere gik det op for mig at jeg også havde glemt madpakken. Signe havde til gengæld glemt sit nikotintyggegummi, så hun begyndte at blive irritabel nede på 4. sal.

Heldigvis nåede jeg på apoteket i frokostpausen, så jeg fik indhentet min medicin og reddet Signes kolleger.

Efter arbejde skulle jeg lige i Ikea og bytte nogle opbevaringsglas med defekt pakning og stod i kø i returafdelingen i over en halv time. Derefter laaaang kassekø. En time om at bytte to glas! Imens var Erik punkteret i Espergærde, så jeg var kun lige inde at vende derhjemme kl. 19 og fortsatte op efter ham. Og han var sur. Det er han altid når han er punkteret.

Alligevel var det en strålende dag. Jeg fik set min gamle ven Alex, som har været syg, og som jeg ikke har set meget, meget længe. Og jeg er fuld af energi og godt humør efter to portioner blod i mandags og kor i går. Når alt kommer til alt, var det slet ikke en møgdag alligevel.

Storebælt

Jeg har været over Storebælt i dag. Det var jeg også i går. I dag med tog, det foretrækker jeg. Udsigten over vandet fra toget er fantastisk når man kører hen over vestbroen, lyset er altid forskelligt. I dag var det regnfuldt med en lys stribe i horisonten.

Jeg kan mærke mit land når jeg kører der.

Højbroen er den flotteste bro jeg kender. Jeg var en arg modstander af den da den blev bygget, for miljømæssigt er den en rigtig, rigtig dårlig idé. Ikke for vandmiljøet i Storebælt, men på grund af alle de biler der kører ovenpå. Sår man veje, høster man trafik. Jeg husker stadig trafikministerens tale, da hun indviede den. "Lad os råbe hurra for det Danmark, der nu er forbundet af denne bro", sagde Sonja Mikkelsen. Sikke en ballade der blev, men hun var også modstander af broen.

Selvom jeg egentlig ikke har ændret min holdning, må jeg alligevel også indrømme at den er praktisk når jeg skal besøge min familie eller til møde i andre dele af landet. Og så ér den altså flot.

Edit 17. september:
Billederne er fra Storebælt selv. De er alt for blå og godt-vejrs-agtige. Jeg må få selv se at få taget nogle med rigtigt dansk vejr. Det er der ikke noget i vejen med.