Ready ice

Jeg har en kage- og dessertbog af Nigella Lawson, som er så propfuld af lækkerier at det vil kræve meget store mængder motion hvis man nogensinden skal nå igennem det hele uden at det også giver problemer med at komme igennem en almindelig dør. Fatter ikke hvordan den kone bærer sig ad med at se sådan ud.

Nå, men Nigella skriver blandt andet at det kan være udmærket at benytte sig af den færdiglavede glasur, man kan købe i supermarkeder, og som bare skal rulles ud og lægges på. Øh, what? Det er ikke noget jeg har set i hverken Netto, Fakta eller SuperBest. Så da vi var i London i november, gik jeg i Tesco. Og se hvad jeg fandt i Tesco - Ready ice. Made in Denmark, står der på den!

Min far medbragte et ganske lille stykke christmas cake her til nytår, og den skulle jo pakkes ind i marcipan og glaseres. Så må Ready ice stå sin prøve, og helt ærligt, hvor nemt kan det overhovedet være? Man ruller ud, den går ikke i stykker, lægger den over kagen og skærer den til, pensler med lidt vand, stikker stjerner ud og lægger dem på. Vupsi dupsi, se resultatet her! Resterne kan æltes sammen og bruges igen en anden gang. Hvorfor har mit supermarked ikke det? Og måske i lidt mindre pakker end 1 kg, for der er til 10 år her!

Mørket

Gråt i gråt. Det bliver ikke lyst for tiden, bare lidt lysere gråt. Middag er det tidspunkt hvor solopgangen går over i solnedgang - bag skyerne, forstås. Solen ser vi ikke - eller næsten ikke. "Gammel sol", som Astrid sagde juledag, da en vissen sol viste sig på himlen mens de kørte fra Fyn. Dagen efter hævdede hun energisk at det var månen vi kunne se, da solen hang som en stor appelsin bag træernes silhouetter lige inden den forsvandt under horisonten. Hvis jeg tager kameraet ud for at tage billeder, kommer der automatisk blitz på - selv midt om dagen.
Jeg vil ha' LYS!

Negerpuddel på skadejagt

Jeg arbejdede hjemme i går, og min lille sorte hund ville ud i haven. Godt så, det kom den. Pludselig så jeg dyret fare af sted ned gennem haven - noget der ofte sker når der går noget forbi som der skal gøs ad. Men lyden udeblev, så jeg måtte kigge efter hvad det var. En skade flaksede lavt gennem haven med hunden tæt bag sig. Jeg tænkte åh nej, hvad nu, men skaden lettede pludselig og fløj op i et træ. Hunden kiggede efter den men opgav og snusede videre rundt i haven.

Indtil den dumdristige skade pludselig sad i græsplænen og hakkede igen. Hund efter den, rundt i haven et par gange i lav højde, op i et træ. Jeg var alvorligt bange for at det skulle ende med død skade og fjer i hele haven. Alligevel gik der ikke lang tid inden skaden igen sad i græsplænen - indtil hunden opdagede den og jagtede den et par omgange igen. Skade op i træ, hund hoppe op og forsøge at nå den uden held. Så må man hellere gø lidt ad den. Det var her jeg begyndte at grine. Skade ned i græsplænen, hund efter, rundt i haven i fuld fart, skade op i træ, hund snydt igen. Hund op på terrassen, skade ned bag den, hopper lidt nærmere og kigger på halen som om den vil til at nappe i den, så bliver skaden opdaget og tager igen en omgang i flaksende lav flugt inden den lander på hegnet, hvor den i god sikker afstand kan kigge ned på hunden, som til gengæld hopper op og gør ad den.

Den drillesyge skade fortsatte, og min søde hund hoppede på den hver gang. Jeg fik dagens bedste grin. Til sidst ville Nellie bare ind, og skaden - ja den fløj sin vej.

Syvogfyrre

47. Engang var det bare en øl på denne tid af året, nu er det min alder.

Det forløbne år har på mange måder været et mareridt. Store dele af året er bare gået forbi helt uden min opmærksomhed, altimens jeg lå på sofaen og gloede ud i luften, hvis jeg da ikke så gamle serier i fjernsynet. Lidt sudoku i de perioder hvor jeg ikke var for sløv.

Men jeg er rask nu. Mere rask end jeg har været i årevis, med normal blodprocent (næsten) og masser af energi. Fredag var jeg til julefrokost og kunne både drikke øl, danse som om jeg var i god form (hvad jeg ikke er!) og holde ud hele aftenen. Sidste år gik jeg tidligt træt hjem.

Sjovt nok har jeg opnået en masse i det forløbne år - i arbejdsmæssig sammenhæng. Ny afdeling, nye opgavetyper, nyt netværk, ny forståelse af min egen rolle i mange sammenhænge. Syvogfyrre begynder rigtig godt.

Ny telefon

Jeg har fået ny telefon. Den gamle døde, og nu har jeg fået en ny. Den kan synkronisere med min outlook over nettet, og den har 64 mb ram - tre gange så meget som harddisken i vores første PC. Og så hedder den HTC, det har jeg altså aldrig hørt om, men kollegerne siger den er god. For mig er det vigtigste måske om den kan tåle en tur på gulvet. Det kunne den gamle åbenbart ikke ;-)

Efter en uges tid har jeg fundet ud af at man også kan slå det der synkronisering fra når man har fri. Dét er smart!